Den 12 august fik vi langt om længe godkendelse for Elena’s opholds tilladelse i Danmark. Og hold da op et cirkus og en rum tid en sådan sag har taget.
Historien starter ved ankomst til Danmark – November 2004. Med det sammen, og så ganske øjeblikkeligt fik vi afgivet vores ansøgning om genoptagelse af opholds tilladelse, samt afleveret pas med mere hos Politiet i Odense.
Efterfølgende modtog vi således en skrivelse med en midlertidig opholdstilladelse, gældende frem til 1. marts – hvilket på henvendelse skulle svare til behandlingstiden for en sådan opholds tilladelse.
Vi forsøgte i løbet af april at være i kontakt med Udlændinge Styrelsen – og de bekræftede da også at denne sag var i beholdning, og umiddelbart ville blive afsluttet snarligt. Dette har vi nu så ganske vidunderligt fået bekræftelse her i August (efter 10 måneders behandlingstid) og skal vi således se bort fra den afgivende økonomiske depositum på 50.K for en syvårs periode, så kan det undre mig at selv om Elena tidligere har haft opholds tilladelse (vi blev gift i København) og samtidigt at vi har været gift en del år efterhånden, samt 2 unger med dansk statsborgerskab, så savner jeg godt nok en god forklaring.
Jeg er da godt klar over visse omstændigheder og situationer som den omtalte Danske Udlændinge Lov skal dæmme op for, men for pokker hvor er det firkantet og ufleksibelt – og virkelig dræbende for mig at føle dette bureaukrati – i en sådan (efter min mening) ganske simpel genoptagelse af en tidligere godkendt udlænding
Filed under: Dion (DK)
